AprÝl 2008


Mßnudagur 7. aprÝl

Feneyjar eru mikil upplifun. Vi­ Bj÷rn eyddum ■ar helginni og ■a­ er engu lÝkt a­ vera Ý ■essari borg. ŮŠr virka ˇgn stˇrar ß kortinu en ■egar fari­ er a­ ■rŠ­a g÷turnar kemur ß daginn a­ ■Šr eru flestar ÷rstuttar og fjarlŠg­ir ■vÝ litlar. Vi­ vorum řmist ß r÷lti Ý tro­num g÷tum kringum Mark˙sartorg e­a Rialtobr˙nna en ■egar lengra drˇ var hŠgt a­ komast Ý g÷tulÝf ■ar sem t˙ristar voru fŠrri en Ýb˙arnir. Ůvottasn˙rur me­ miklum ■votti skreyttu g÷tur Ý gla­asˇlskini, grŠnmetismarka­ur - au­vita­ um bor­ Ý bßti sem lß vi­ bakkann, b÷rn a­ leik - og engin er hŠttan af bÝlunum - og fleiri litlir kanalar og ■verg÷tur sem eiga stundum enga ˙tg÷ngulei­ og ■ß er ekki anna­ a­ gera en a­ sn˙a vi­.



MyndavÚlin lß Ý letikasti Ý hˇtelherberginu ß laugardeginum - svo margar flottar myndir fˇru Ý s˙ginn og sitja a­eins Ý h÷f­um okkar! Nokkrar sem teknar voru ß lokar÷lti ß sunnudagsmorgni fß a­ fljˇta hÚr me­ milli textahˇlmanna - svo ma­ur ver­i pÝnu feneyskur Ý or­alagi.
Athygli mÝna vakti hversu vÝ­a mß sjß styttur af ljˇnum og kannski a­ gu­frŠ­inßmi­ hafi skila­ sÚr ■egar Úg ■ˇttist vita a­ Mark˙s sß sem Mark˙sarkirkja og Mark˙sartorg eru nefnd eftir vŠri gu­pjallama­urinn eini sanni. Nßnari eftirgrennslan ß netinu eftir a­ heim kom, drˇ fram řmislegt skemmtilegt, me­al annars a­ Mark˙s er talinn hafa veri­ Ý fÚlagsskap me­ PÚtri postula og hafi veri­ tengdur lŠrisveinahˇpnum. LÝk hans var lagt Ý steinkistu Ý AlexandrÝu Ý Egyptalandi eftir a­ hann haf­i sŠtt ofsˇknum og illri me­fer­ - og ■a­ ku hafa veri­ ßri­ 52.
┴ri­ 828 var Egyptaland komi­ undir yfirrß­ m˙slima og til a­ bjarga dřrlingnum nßmu tveir feneyskir kaupmenn lÝki­ ß brott og h÷f­u talsvert fyrir ■vÝ - leifunum var komi­ fyrir Ý botni bßts og yfir ■a­ skellt slatta af svÝnaketi sem m˙slimir hafa and˙­ ß - sem kom Ý veg fyrir a­ ■eir vŠru a­ gramsa miki­ Ý farminum. ┴ lei­inni skall ß me­ stormi en skipstjˇri var undrasn÷ggur a­ fella ÷ll segl svo bßtnum var bjarga­ frß a­ skella upp Ý kletta og t÷ldu bßtsverjar a­ ■a­ hef­i veri­ fyrir kraftaverk dřrlingsins Mark˙sar (- en ekki sn÷furlegum skipstjˇra a­ ■akka) a­ ■eir komust heilu og h÷ldnu til Feneyja me­ farminn. Yfir leifar dřrlingsins var bygg­ basilika og tßkn Mark˙sar, ljˇni­, skreytir merki borgarinnar enn ■ann dag Ý dag.
Fˇlk af ÷llum ger­um skreytir mannlÝfi­ Ý fer­amannakˇfinu, hvÝtt, svart og gult - og ˇtal g÷tusalar, ■essa dagana allt svartir strßkar a­ selja kvent÷skur - svona eins og heilum skipsfarmi af ■eim hef­i veri­ siglt til borgarinnar. ╔g dreg mj÷g Ý efa a­ ■eir hafi selt eitthva­. MannlÝfi­ virkar dřnamÝskt - fi­luleikari fyrir utan kirkju, sÝgaunaband og hippaleg gr˙ppa sem lÝktist einna helst S˙kkati spila­i a­ kv÷ldi ß litlu torgi. SÝgaunabandi­ fÚkk reyndar ekki a­ spila lengi ■vÝ bßlrei­ur ma­ur me­ lÝtinn l˙­ur sem gaf frß sÚr mj÷g vond hljˇ­ fŠldi ■ß brott - sennilegasta skřringin var a­ hann Štti veitingasta­ rÚtt hjß og teldi ■ß ekki vŠnlega til a­ trekkja a­ gesti ...



Rˇsasalarnir fˇru ß stjß ■egar birtu tˇk a­ halla og reyndust margir vera frß Pakistan. - Ůa­ er margt skrřti­ Ý křrhausnum ... Og svo allar b˙­irnar me­ allt flŠ­andi skrani­ - en samt var eitthva­ heillandi vi­ allar ■essar grÝmur af ÷llum ger­um ...



Ůa­ er undarlegt til ■ess a­ hugsa ■egar r÷lt er um ■r÷ngar g÷turnar a­ borgin hefur haldist Ý svipa­ri mynd um aldir - og ■vÝ ver­ur sagan svo sterk. Upphaflega settust a­ hˇpar fˇlks Ý ■essum ˇshˇlmum vegna ■ess a­ skßrra landsvŠ­i var ekki ß lausu, og vart hefur ■a­ veri­ huggulegt svŠ­i til a­ setjast a­ ß (ku hafa veri­ ß 5.-6. ÷ld) - en sÝ­ar ur­u Feneyjar miki­ veldi og au­ugt sem sÚst gj÷rla ß byggingum - marmari og gull, listaverk og fl˙r.
Ůa­ gerist vÝst břsna oft a­ flˇ­ ver­a Ý borginni og ■ˇtt okkur fyndist ■a­ undarlegt tilhugsunar ■egar vi­ stˇ­um vi­ bakka og gŠttum a­ hŠ­ sjßvar ■ß sannfŠr­umst vi­ um ■a­ ■egar vi­ sßum myndir frß slÝkum d÷gum ß bar rÚtt vi­ hˇteli­ okkar - fˇlk ÷slandi vatn upp ß lŠri og Mark˙sartorg lagt vatnslˇni sem Klukkuturninn spegla­ist Ý! En a­ger­ir standa yfir til a­ bjarga ■essari einst÷ku borg - sem betur fer ...




Af vori Ý henni g÷mlu J˙gˇslavÝu



GrŠnn er hann or­inn - dalurinn hÚr inn af - og vegurinn ■anga­ heitir Sveitalei­in.





Hjˇla­ eftir Sveitalei­.












Ůa­ er vinsŠlt a­ hvÝla hjˇlhestinn af og til og breg­a sÚr Ý leiktŠki.



Kv÷ldkyrr­ Ý Podutik■orpi. Skˇgurinn hefur klŠ­st nřjum skr˙­a Ý ˇtal grŠnum tilbrig­um.


Helgarfer­ til Terme Olimia

Vi­ fˇrum Ý skemmtilega fer­ um helgina. H˙n var a­ undirlagi Jaroslavs og Alenku en ■au hafa unni­ miki­ me­ okkur Ý sambandi vi­ bˇkina Slovenia Today. Jaroslav ˇlst upp Ý ■eim hluta SlˇvenÝu sem vi­ heimsˇttum og ■au hjˇnin hittu marga kunnuga ß fer­um okkar. Fyrsta hluta lei­ar var fer­ast me­ lest - til a­ vera me­ ß dagskrß sem tilheyr­i viku bˇkarinnar. Ůar mßtti sjß bˇkina okkar me­al annarra bˇka. SnŠr fˇr Ý sÝna fyrstu lestarfer­ ■ar sem margt bar fyrir augu.



Vi­ keyr­um til austasta hluta SlˇvenÝu allt a­ landamŠrum KrˇatÝu til Terme Olimia ■ar sem er fj÷ldi hˇtela, Ýb˙­ahˇtela, smßhřsa, sundlauga og stˇr vatnsrennibrautagar­ur. Ůa­an er skammt til ■orps sem heitir Podcetrtek. Ůarna eru fallegar sveitir me­ hŠ­um og hˇlum, vÝn÷krum og t˙num. Nßtt˙ra er hrein og fßar verksmi­jur ß ■essum slˇ­um. Vi­ gistum Ý Ýb˙­ Ý sŠtu h˙si.



Ůarna var margt sko­a­ og margt a­ sjß. Fˇrum Ý sund Ý sundlaugunum vi­ hˇtelin, tˇkum ■ßtt Ý vorhßtÝ­ ■orpsb˙a Ý Podcetrtek - bjˇrdrykkju og eggjak÷kußti - en eggin tßkna vorkomuna. Sko­u­um kirkjuna Ý Olimia en ■ar stundu­u munkarnir lyfjager­ sem enn er reyndar i­ku­ og apˇteki­ enn opi­, sßum bamba Ý litlum nßtt˙rudřragar­i, sko­u­um Švintřragar­ sem ■eim yngstu Ý hˇpnum fannst ekki lei­inlegt, kÝktum vi­ Ý litlum dřragar­i ■ar sem a­allega voru fuglar, stoppu­um vi­ golfv÷ll, fˇrum Ý vatnsrennibrautagar­ - sem var raunar fullkalt - jafnvel fyrir Ýslenska vÝkinga - enda fßir gestir ... komum vi­ ß veitingasta­ vÝnbˇnda og ■ar var nˇg til a­ eta og drekka ...



Eggjak÷kuger­ fˇr fram Ý sl÷kkvist÷­ ■orpsins. ┴ bak vi­ mß sjß hjßlma og b˙ninga sl÷kkvi­li­smanna ...



... og omelettan brag­a­ist bara ßgŠtlega!



Teresa, Alenku- og Jaroslavdˇttir er bŠ­i dugna­arforkur og fegur­ardÝs.



Og s÷mulei­is stˇribrˇ­ir, Rasem, - hann er raunar svo duglegur a­ hann er aldrei kyrr - nema Ý mesta lagi rÚtt ß me­an hann fŠr sÚr smß hressingu.



Vi­ kirkjuna Ý Olimia ■ar sem elsta apˇtek Evrˇpu er a­ finna.



Bambar ß beit.



Ůessum mŠttum vi­ ß flj˙gandi fer­ - ■eir voru kßtir og spila­ var glatt ß nikkuna. Ůeir voru a­ draga "vortrÚ­" ß sinn sta­ til a­ fagna vorkomu. Ůa­ var svo skreytt me­ blˇmum og bor­um og reist upp ß endann.



Nornin ■essi heilsa­i okkur ßn aflßts vi­ innganginn Ý Švintřragar­inn. LÝtill lŠkur sem rennur hjß er nřttur til a­ knřja hinar řmsustu fÝg˙rur til a­ hreyfa sig.



Loksins kom a­ ■vÝ a­ h˙n fann sinn stÝl - og sitt rÚtta e­li!



GŠti veri­ sunnlenskur skˇgarbˇndi ■essi!



┴ hŠ­um trˇna řmist kirkjur ...



... e­a einn og einn kastali.



═ vatnsrennibrautagar­inum. Ůormar fˇr bara eina fer­ Ý stˇru rennibrautina - honum fannst ba­i­ fullkalt ...







HvÝtu vÝkingarnir.





Jaroslav stˇ­ sig betur en vi­ hin ...

MaÝ 2008



ForsÝ­a


═slenskir hellar


Ritst÷rf


Prˇfarkalestur


Umbrot


Ljˇsmyndir


CV


Ritaskrß


Bˇkaskrß


KrŠkjur



Donnublogg


SlˇvenÝumyndir


SlˇvenÝufer­ 2006



http://www.ritverk.is